Leveringsbetingelser
Generelt
Nedenstående leveringsbetingelser gælder for alle annonceringsydelser på samtlige sites i RiverHill’s netværk; Forbrugertilbud.dk, Supervind.dk, E-guiden.dk og Nyekonkurrencer.dk og Webdate.dk

Ved annonceringsydelser forstås tilbud, salg og leverering af web-baserede reklamer, såsom bannerreklamer, forsideannoncer og kategoriannoncer samt permission marketing e-mails.

Ordrebekræftelse, fremsendt af RiverHill på opfordring af ordregiver, betragtes som et bindende dokument eller e-mail når denne er underskrevet og modtaget per fax, eller returneret med bekræftelse per e-mail.

Priser
Alle priser er angivet i danske kroner, eksklusiv moms. Priser følger RiverHill’s til enhver tid gældende prisliste, som findes på www.forbrugertilbud.dk under annoncørinfo.

Betalingsbetingelser & annullering
RiverHill fakturerer annoncøren med 8 dage netto medmindre andet er specificeret i ordrebekræftelsen. RiverHill kan forlange en procentdel af prisen på annonceringsydelsen forudbetalt.

Såfremt betaling ikke forfalder rettidigt, og annonceringsydelsen er sat i gang, forbeholder RiverHill sig ret til ansvarsfrit at stoppe annonceringsydelsen. Dette frigør ikke annoncøren for betaling af den fulde ydelse. Såfremt annonceringsydelsen ikke er udløbet, vil denne blive genoptaget ved registrering af betaling. Ved overskridelse af forfaldsdatoen pålægger RiverHill yderligere 2 % pr. måned samt et rykkergebyr på kr. 100,00.

Annullering af en ordre skal ske skriftligt enten pr. post eller e-mail og være RT i hænde senest 7 arbejdsdage før kampagnestart. Ved senere annullering vil annoncøren blive pålagt det fulde beløb. Såfremt der er givet rabat på kampagnen, faktureres effektuerede produkter til listepris. Listepris fremgår af annoncørsiden på www.Forbrugertilbud.dk

RiverHill forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at afvise reklamer som strider mod gældende lovgivning, samt reklamer som RiverHill finder uegnede, herunder af konkurrencemæssige årsager.

Materiale
Kampagnemateriale skal altid være RiverHill i hænde senest kl. 10.00 - 3 arbejdsdage før kampagnens opstart. Materialet sendes til sælgeren pr. e-mail og skal overholde de formater, der er specificeret i ordrebekræftelsen. Såfremt materiale ikke er leveret til tiden forbeholder RiverHill sig retten til at udsætte kampagnestarten til nærmeste ledige opstartsdato.

Korrektur og rettelser
Ved korrekturfremsendelse kan der rettes i tekst/udformning frem til deadline, som er klokken 12:00 arbejdsdagen før kampagne start. Dette gælder for alle produkter hos RiverHill, såsom bannerreklamer, forsideannoncer, kategoriannoncer og permission marketing e-mails. Annoncen fremsendes til kunden per mail, og såfremt RiverHill ikke får nogen tilbagemelding før deadline, betragtes annoncen som værende godkendt af kunden. 1. og 2. korrektur rettes indenfor den aftalte ordres beløb. Yderligere korrekturer faktureres til kunden med kr. 1.000,- ekskl. moms pr. påbegyndt time.

Annonceringens løbetid og opstart
Annonceringens løbetid samt opstart aftales med RiverHill ved tegnelse af ordre, og vil fremgå af kundens kopi af ordrebekræftelsen.

Statistik
RiverHill giver ingen garantier for effekten af annonceringsydelsen.
RiverHill kan på visse produkter tilbyde annoncøren at levere kampagnestatistik.

Reklamation
Reklamationer skal fremsendes senest 3 dage efter annonceringsydelsen er sat i gang. Fejl og mangler, som ikke skyldes annoncøren, kan efter RiverHill’s valg afhjælpes ved genindrykning af annonceringsydelsen.

Vi er medlem af

Brancheforeningen Permission Marketing Danmark